Tryghed fra start til slut – få et gratis tilbud nu! Kontakt os
Gratis opmåling og tryghedsgaranti – ingen betaling før arbejdet er færdigt. Kontakt os nu og få et tilbud! Kontakt os️

VELUX® tagvinduer og ovenlysvinduer

Du får specialistviden og service her!

Hos skift-vinduer.dk er vi specialuddannede i montering af ovenlysvinduer (vinduer i taget). Kontakt os og få et godt tilbud på jeres opgave. Vi er Velux dagslys partnere, og er løbende på kurser i de nyeste produkter, og montageformer.

Dagslysrådgiver for VELUX
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Priseksempler

Nedenstående priseksempler tager alle udgangspunkt i et tophængt Velux vindue, der måler 78 cm x 140 cm. Overfladen på den indvendige del af vinduet kaldes for polyuretan, det er en vedligeholdelsesfri og smudsafvisende overflade. Vinduet er med 3-lags glas, og det er godkendt som brandredning. Denne type vindue kaldes for GPU MK08 0068.
I eksemplerne er der regnet med at vinduet ligger i tegltag med undertag.

Priseksempel 1. opd. 09/06-2026
Udskiftning af gammelt vindue til nyt, hvor eksisterende lysning bibeholdes (vindue som ovenstående type).
• Opsætning af stillads op til 3 meter
• Udskiftning af vinduet inkl. færdiggørelse indv. og udv.
• Bortkørsel af affald
• Eksisterende lysning bibeholdes (lysningen er den del der er mærket med B på billedet)
Pris inkl. moms 23.000 kr.

Velux Lysning B

Priseksempel 2.
Dette eksempel er magen til ovenstående bortset fra at udskiftning af lysningen (mærket med B på billedet) er medregnet.
Lysningen er beregnet som udskiftet til Mdf-træplader eller gips. Bemærk at lysningen herefter skal malerbehandles.
Pris inkl. moms 28.100 kr.

Priseksempel 3.
Dette eksempel er magen til ovenstående bortset fra at udskiftning af lysningen (mærket med B på billedet) er medregnet som Velux-lysning.
Lysningen er beregnet som udskiftet til en færdig-lysning leveret fra Velux, denne leveres færdigbehandlet hvid, så her behøves ingen malerbehandling.
Pris inkl. moms 31.100 kr.

Hvad koster det at få monteret et Velux vindue hvor der ikke sidder et i forvejen?

Vil man have etableret et nyt hul i taget med et nyt vindue, kan prisen svinge mere, alt efter hvilket tag og hvilken slags loft man har i boligen.

Er der tale om et almindeligt halvandenplans hus med tegltag, og trælofter (listeloft), vil opgaven typisk kunne udføres for 35.000 - 38.000 kr. Her er tale om at vinduet etableres i et værelse med skrålofter

Dagslys ind i boligen

Montering af bare et Velux ovenlys vindue, kan ændre den oplevelse man får af et rum fuldstændig. Det er fantastisk hvad det betyder at få dagslys ind i boligen, direkte fra himlen.

Vi har monteret mange Velux vinduer, og hver eneste gang er kunden blevet MEGET positivt overrasket, over hvor meget det egentlig betyder for rummet, at der pludeselig kommer lys ind fra oven.

Også ovenlysvinduer til flade lofter

Det er også muligt at få Velux vinduer monteret selvom man bor i et etplans hus med flade lofter. Her monterer man ofte flere vinduer ved siden af hinanden, da det giver en bedre lys-effekt og et flottere resultat, end hvis man kun monterer et enkelt vindue. Man bruger også ofte elektriske vinduer, som man kan åbne og lukke med en fjernbetjæning, da man ikke kan nå vinduerne.

Det vil koste omkring 90.000 - 98.000 kr. at få etableret sådan en løsning.

Velux har mange flotte produkter, og der findes mange flere muligheder for fantastisk flotte løsninger, end de fleste ved. Kontakt os og få en god snak og en masse inspiration til mulige løsningsforslag.

Mange års erfaring
Etableret i 2004

Skift-vinduer.dk er en underafdeling af tømrerfirmaet Brdr. Gimm

Få en god og grundig vejledning
Gratis tilbud

Gratis opmåling som foretages når det passer dig.

Maksimal tryghed
Tryghedspakken

Betal først når vinduerne er leveret og monteret, og du har godkendt arbejdet.

Velux reference sager

3 stk. nye Velux vinduer i stue 

By - København S (Amager)
Tidspunkt - Juni 2022
Sagen kostede inkl. moms - 97.500 kr.

Denne kunde ønskede mere lys i stuen.
Vi monterede 3 stk. sammenhængende Velux vinduer omkring spær.

2 Cabrio Velux vinduer, 1 nyt Velux vindue, og 1 ny termorude 

By - Smørum
Tidspunkt - Oktober 2021
Sagen kostede inkl. moms - 130.000 kr.

Denne kunde ønskede mere lys, og at udnytte den fine udsigt de har mod vest. Derfor fik de monteret et par Velux vinduer af typen Cabrio. Denne type kaldes også velux-altan. Når man åbner de øverste vinduer, kan man efterfølgende skubbe de nederste glas frem, så de kommer op og stå lodret, og der rejser sig et lille gelender i siderne.
På den måde fremkommer en lille altan, hvor kunden nu kan stå og nyde kaffen, og udsigten i solnedgangen.

Udover disse to Cabrio vinduer, fik kunden udskiftet et gammelt Velux vindue og en termorude på førstesal.

2 Velux vinduer med underelementer etc.                       

By - Veksø
Tidspunkt - Maj 2025
Sagen kostede inkl. moms - 225.000 kr.

Denne kunde fra Veksø ønskede at få bedre udsyn til den smukke udsigt de har til sø og vild natur. Derfor fik de monteret to sammenbyggede Velux vinduer med underelementer.
Det betyder at en stor del af det der før var skråloft på værelset, nu er blevet til glas.
Dermed har de nu meget bedre udsyn, og et lyst og dejligt værelse.

Derudover fik de et nyt solcelle vindue over trappen til førstesalen, så de kan åbne og lukke det, selvom de ikke kan nå det. På et andet værelse fik de lavet et enkelt vindue, til et dobbelt vindue, så der også her blev bedre plads, og mere lys på værelset.

Skift Vinduer Teamet