Velfac vinduer
Få en god og grundig vejledning og et godt tilbud - helt gratis.
Når du lader os skifte dine vinduer og døre, skal du først betale når vi er helt færdige, og du har godkendt arbejdet. Det er din tryghed.
Du kan også vælge blot at købe vinduerne gennem os og selv stå for monteringen. I stedet for en Velfac prisliste får du fra os et unikt tilbud!
Vi monterer døre og vinduer i mere end 300 private boliger hvert eneste år. Se billeder af forskellige referancesager, hvor vi har monteret Velfac vinduer længere nede her på siden.
Bliv ringet op
Udfyld formularen, så ringer vi dig op hurtigst muligt.
Hvad koster nye Velfac vinduer ?
Når man er på udkig efter nye vinduer og døre, er der mange forskellige muligheder, derfor er det også meget forskelligt hvad elementerne koster. Selvom man holder sig indenfor samme mærke, er mulighederne mange.
Hos Velfac kan du få vinduer og døre som almindelige træ-elementer, eller som træ-alu elementer. Du kan få mange forskellige farver, og få forskellige farver udv. og indv.
Nedenfor her, har vi listet forskellige priser, som giver et lille overblik over hvor stor forskel der er på vinduespriserne, alt efter hvad det er der passer ind i dit vinduesprojekt.
Alle vinduerne nedenfor er fra serien "Velfac Ribo" og størelsen er 118,8 cm x 118,8 cm.
- Almindeligt topstyret vindue i træ, samme farve udv. og indv. (Glas = 3- lags) - Pris inkl. moms = 5.220 kr.
--- (samme vindue men med forskellig farve udv. og indv. - Pris inkl. moms = 5.830 kr.) - Almindeligt topstyret vindue i træ/alu samme farve udv. og indv. (Glas = 2-lags) - Pris inkl. moms = 5.740 kr.
--- (samme vindue men med forskellig farve udv. og indv. - pris inkl. moms 5.740 kr.)
Hvis man ønsker samme størelse vindue, men opdelt i to oplukkelige fag, med sprosser koster det 11.100 kr. inkl. moms
--- (Det sprossede vindue er regnet som træ/alu, med 3-lags glas)
Ovenfor bliver det tydeliggjort, at der er rimelig stor forskel på vinduespriserne, selvom vinduerne har samme størelse.
Prisforskellen kan svinge endnu mere, alt efter hvilke tilvalg man vælger til sine vinduer (se mere under tilvalgsmuligheder længere nede på siden)
Hvad koster montering af nye vinduer ?
Ved montering af nye vinduer er der ikke nogen prisforskel på om det er træ eller træ/alu vinduer.
Hvis der er tale om almindelige vinduesstørelser ca. 120 cm. x 120 cm. så er der ikke den store forskel i montageprisen, men hvis det er lidt større partier, feks. terrassepartier ind til stuen eller lignende, bliver de ofte så tunge, at det er nødvendigt med en vinduesløfter eller flere mænd, og dermed vil montage prisen stige. En almindelig vinduesløfter koster ca. 4.000 kr. i leje om dagen inkl. moms og levering.
Det er svært at lave en tommelfingerregel omkring pris på montering af vinduer, da der også her, kan spille mange forskellige ting ind.
Men hvis man regner med at 4 stk. vinduer sidder så man kan nå dem fra jorden, at de har en nogenlunde almindelig størrelse, feks. 118,8 cm. x 118,8 cm. og at de er monteret i et almindeligt murstens hus, så vil det koste ca. 16.900 kr. inkl. moms, at få monteret dem.
I denne pris er alt, (undtagen selve vinduerne), indregnet. - Fugning udv. og lister eller fugning indv. oprydning/rengøring, og bortkørsel af alt affald.
Spar på varmen med nye vinduer
Hvis du bor i et hus fra 60erne på ca. 140 m2, som har almindelige termoruder i, vil du kunne spare ca. 3.500 kr. årligt, ved at skifte til nye vinduer. Det er et bud på et gennemsnit, som kan være forskelligt ved forskellige forhold. Der er selvfølgelig flere ting som spiller ind på besparelsen.
Hvis du har et hus der har flere vinduer, eller større glasflader end et gennemsnitshuds fra den tid, vil besparelsen være større, hvorimod den vil være mindre hvis det er omvendt. Hvis din opvarmningsform er el-varme eller olie vil du også spare mere end hvis du har en billiger opvarmningsform, så som gas eller fjernvarme. Derudover spiller det selvfølgelig også en rolle hvor streng vinteren er, det år man måler på.
Velfac har en energiberegner på hjemmesiden, hvor man kan taste forskellige forhold ind, og dermed få et bud på hvor stor en besparelse man kan se frem til, ved at skifte vinduer i sit eget hus.
Tilvalgsmuligheder
Derfor er de så vigtige -
Tilvalgsmulighederne kan faktisk gøre en enorm stor forskel, når man skal have nye vinduer eller døre, og der er rigtig mange muligheder.
Til at starte med skal man vælge imellem de muligheder, som de fleste mennesker kender, eller kan læse sig til rimelig hurtigt. Skal man have træ/træ eller træ/alu vinduer, skal man have 2 eller 3-lags glas, farver, sprosser, åbnemuligheder osv. Men der er mange flere tekniske tilvalgsmuligheder, som måske passer tid netop din situation.
Du kan få solar-glas, som hjælper med at holde varmen fra solens stråler ude, så der ikke er +30 grader, i din stue, eller i dit soveværelse, hvis disse skulle være syd eller vestvendt. Du kan få lydglas, som demper udefra kommende støj betragteligt, og det koster næsten ingenting ekstra.
Hvis du skal have en ny terrassedør, vil vi opfordre dig til at undersøge hvad en Vinduesdør er, det er nemlig en terrassedør i et meget slangt, moderne, og lækkert look. Grundet den meget smalle ramme, tillader denne dør meget mere udsyn, og giver mere dagslys i det rum den er monteret i.
Nogle af tilvalgsmulighederne er direkte nødvendige, for at ende med et godt, og brugbart resultat. Man kan feks. tilvælge at få et renoveringsbundstykke (bundstykke = dørtrin), på sin nye dør. Normalt leveres de fleste døre i dag med et bundstykke i alu, eller komposit som begge er 25mm i tykkelsen.
Ved mange dørudskiftninger, ligger gulvet indenfor højt, det gør ikke noget fordi det gamle bundstykke er 4-5 cm højt, men når så man får sin nye dør, hvor bundstykket kun er 25mm højt, så opstår balladen, for så ligger gulvet højere end bundstykket, og hvis døren åbner indad, kan den simpelthend ikke åbne fordi den støder ind i gulvet. I den situation skal man bestille døren med et renoveringsbundstykke, når man ordre den.
Lige fortiden er det populært, at få sine nye vinduer delt på midten med en vandret post, således at der bliver to stykker glas, og det kun er den nederste del af vinduet der kan åbne. Hvis man vælger denne løsning, betyder det i langt de fleste tilfælde, at man faktisk bryder reglerne omkring brandredning i familieboliger.
Det er nemlig sådan, at der er et minimumsmål, som et vindue skal have, hvis det sidder i et opholdsrum, hvor der kun er EN anden udgang. Hvis du feks. ligger og sover i dit soveværelse, og der er opstået brand i huset, så det brander ude på den anden side af soveværelses døren, så har du muligvis kun EN flugtvej, og det er igennem vinduet. Derfor er der regler for minimumsåbninger i nye vinduer.
Hvis det er looket du er ude efter i de todelte vinduer, vil det være klogt at vælge at dele vinduet med en vandret sprosse, som åbner med ud når du åbner vinduet, på den måde overskrider du ikke regelerne om brandredning. Hvis du har værelser med vinduer, som ikke overholder brandrednings reglerne, vil det give en K3 i tilstandsrapporten hvis/når du vil sælge huset, og det er der ingen der ønsker at have i sin tilstandsrapport.
Søg vejledning
Går du med tanker om at skifte dine vinduer eller døre, er det aller vigtigste råd vi kan give dig - Søg vejledning.
Du kan få en god sparring omkring dine tanker og dine muligheder, og du kan undgå dumme fejl. Det koster normalt ingenting at få et vejledningsbesøg og et tilbud, men det kan godt komme til at koste dyrt, ikke at gøre det.
Bliv ringet op
Udfyld formularen, så ringer vi dig op hurtigst muligt.
Velfac vinduer referencer
Bærende vinduer i Ølstykke erstattes med Velfac 200.
By - Ølstykke
Tidspunkt - December 2021
Entreprisesum - 309.000 kr. inkl moms
Denne Kunde fra ølstykke ønskede sig vinduer fra gulv til loft. Kundens hus var født med bærende vinduer, hvilket var en af grundende til at vi valgte at monterer Velfac 200 vinduer.
Vores murer nedbrød muren under de eksisterende vinduer, så vi kunne få monteret de flotte vinduespartier fra loft til gulv.
De nye vinduespartier blev således både højere og bredere end de eksisterende havde været, så vi havde vores faste ingeniør til at beregne størelse på ny rem og bærestolper, som vi monterede i samme moment som vinduerne.
Iblandt de høje vinduespartier indgår en dobbelt skydedør. Den har to store døre som kan skydes til hver sin side. Det kan være svært at se på billederne hvad der er faste partier, som ikke kan åbne og lukke, og hvad der er selve skydedørene. Det er modellen Velfac-200 der gør at alle vinduesrammerne ser ens ud, uanset om de kan åbne eller ej. Det giver et super flot og ensartet udtryk.
Udover vinduerne på havesiden, fik kunden skiftet alle de andre vinduer og døre i huset. flere steder har vi nedbrudt mur, og indsat nye bærende stolper, for at kunne opfylde kundens ønsker om at flytte på vinduesinddelingen.
Model - Velfac-200 i hus med bærende vinduer.
By - Kokkedal
Tidspunkt - September 2021
Entreprisesum - 287.825 kr. inkl moms
Denne Kunde bor i et Johan Christensen hus. Denne hustype er født med bærende vinduer.
For at imødekomme kundens ønske om at miste mindst muligt glas, og samtidig lade de lodrette bærende karme stå, har vi monteret vinduer af typen Velfac 200. PÅ den måde bliver de bærende stolper stående og bærer taget som de altid har gjort.
Derudover fjerne vi en muret brystning ind til stuen, så kunden kunne få store vinduer fra gulv til loft. Vi monterede også en skydedør ind til stuen.
Kunden ønskede at genbruge de flotte stenplader som var brugt til vindueskarme ved det gamle stueparti. De blev kørt til stenhuggeren og skåret om, så de kom til at passe i køkkenet.
Bliv ringet op
Udfyld formularen, så ringer vi dig op hurtigst muligt.
Dobbelt skydedør Model - Velfac-200
By - Hellerup
Tidspunkt - August 2017
Entreprisesum - 237.032 kr. inkl moms
Denne Kunde bor i et stort hus i Hellerup.
Grundet husets størrelse er der også mange vinduer og døre.
Vi leverede og monterede :
- 3 stk. almindelige døre
- 1 stk Dobbelt skydedør (denne skulle hejses ind med en stor lastbilkran)
- 1 stk stort parti i kælderen
- 16 stk vinduer
Den dobbelte skydedør i modellen Velfac 200 har gjort en stor forskel for looket i stuen.
Som det fremgår af ovenstående billeder, er en dobbelt skydedør fra Velfac en rigtig flot og symetrisk løsning. Når skydedøren er lukket, fremstår vinduespartiet som 4 lige store glas, og det er ikke tydeligt at der er noget der kan åbnes.
Men hvis man drejer på de to greb, deler den midterste stolpe sig, og man får mulighed for at skyde de to midterste glasrammer hver sin vej.
På den måde får man en stor åbning midt i lokalet.
Det er en super flot, og eksklusiv løsning.
Velfac 200 vinduer og terrassedøre
By - Kokkedal
Tidspunkt - Maj 2017
Entreprisesum - 96.600 kr. inkl moms
Denne kunde ønskede vinduer af typen Velfac 200.
Vi har udskiftet 9 vinduer, 1 hoveddør, og to terrassedøre.
Denne model er med 3-lags glas og er vedligeholdelsesfri træ/alu.
Modellem udmærker sig ved at hele rammen åbner ud, når man åbner vinduet, hvilket betyder at man får mest muligt glas, og dermed størst muligt lysindfald.
Hul i mur til Velfac vinduer (2 stk. faste partier)
By - Smørum
Tidspunkt - Maj 2017
Entreprisesum - 41.280 kr. inkl. moms
Denne kunde ønskede mere lys i stuen. Derfor lavede vi 2 stk. murhuller, et i hver side af stuen.
Hullerne blev lavet ved at tage mursten ned i fortanning, og murer nye hjørner op, så det kom til at passe til de nye vinduespartier. Indermuren var mursten med puds på, så her pudssede vi nye vinduesfalse, så alt der manglede indvendigt var malerarbejde.
Vi laver altid en støvvæg indvendig, når vi laver murhuller, således holder vi styr på at støv og skidt ikke breder sig til hele huset. Udvendig afsluttede vi med et rulleskifte i bunden af partierne, ligesom der er ved husets øvrige vinduer.
Alle arbejder omkring opgaven er indeholdt i prisen ovenfor.
8 stk. Dannebrosvinduer fra Velfac
By - Brøndshøj
Tidspunkt - Maj 2015
Entreprisesum - 75.775 kr. inkl. moms